Team Easy On blev første gang introduceret for danskerne tilbage i 2004, hvor man fulgte det jubeloptimiske danske cykelhold og deres drøm om at deltage i Tour de France. Serien om det tossede cykelhold, der altid havde svært ved at skjule deres overforbrug af ulovlige stoffer, blev et kæmpe hit på dansk tv. Holdet består af Holdejer Henning Primdahl, den hollandske sprinter Pim de Keysergracht og den jyske bjergged Bobby Olsen.
Cykelholdet oplevede i den grad kærligheden fra det danske land, da deres titelsang "De skal have baghjul nede i Touren" strøg til tops på de danske hitlister og blev en national landeplage.
I 2007 valgte man at stoppe cykelholdet efter man i forbindelse med Bjarne Riis bekendelse valgte at afsløre for pressen at man siden 1984 og frem til 2007 havde haft systematisk brug af doping på det lille cykelhold.
...men nu er de tilbage! Denne gang på den rigtige side af loven og med et ihærdigt ønske om at bidrage til at give de unge danske cykellister større kendskab til den nye cykellov - Vil det lykkedes dem?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar